OnLion kan anvendes i dialogen med, og styring af underleverandører der skal udføre cykliske opgaver, test eller tilsyn for din virksomhed.
Mulighed 1.
Opret en opgave til en intern medarbejder, som huskepunkt til bestilling af service. Når den eksterne leverandør har udført service, kan du eller medarbejderen kvittere for opgavens udførsel.
Mulighed 2.
Aftal med leverandøren at en repræsentant fra virksomheden oprettes som medarbejder i din virksomheds OnLion-system. Denne repræsentant vil modtage opgaver direkte på sin e-mail, og kan kvittere når service er udført, eventuelt med dokumentation, service rapport, billeder, eller faktura vedhæftet. Repræsentanten vil også have mulighed for at oprette noter, på lige fod med andre medarbejdere i systemet.
Vi anbefaler hvis muligt at denne mulighed (mulighed 2.) bruges, da direkte kommunikation med systemet fungerer bedst efter vores erfaringer.
Det kan eventuelt i leverandøraftalen specificeres, at fakturaer kun accepteres via OnLion med aftalt dokumentation vedhæftet.
Administratoren modtager advis om opgavens udførsel per e-mail. Herfra kan en eventuel servicerapport vurderes, og faktura kan godkendes og sendes til regnskabsafdelingen.
OnLion gør det nemt at benytte eksterne leverandører til vigtigt vedligehold - husk dog på, at lovpligtige eftersyn altid er din virksomheds ansvar, og ikke kan af-løftes med en serviceaftale med underleverandører.